0
Din kurv

En hilsen fra Susane Toft Hansen

Susanne på sporet….

Oplevelser for livet – En hyldest til Bygholm Sø

I 1997 og 1998 lavede jeg speciale i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg. Feltarbejdet blev udført i Bygholm Sø. Specialet gik i al sin enkelhed ud på at undersøge rovfiskenes adfærd i forbindelse med udtrækket af ørredsmolt. Rovfiskene var i dette tilfælde 20 gedder og 20 sandarter, som blev mærket med radiosendere. Udtrækket af ørredsmolt kunne vi følge vha. en fangstfælde, som var sat op ved slusen, og rovfiskene fulgte vi vha. en antenne og et modtageapparat, som kunne søge på radiosendernes forskellige frekvenser.

Resultatet af mit speciale og andre undersøgelser, som DFU stod for, resulterede i at Vejle Amt besluttede sig for at lave omløbet under hovedvejen. Det var muligheden for at kunne påvirke forvaltningen samt at arbejde med radiosendere, der gav mig lyst til at deltage i denne undersøgelse og gøre det til mit speciale.

Det år jeg var med til at følge de radiomærkede sandarter og gedder, fandt gedderne ikke nye standpladser da ørredsmoltene trak og sandarthannerne holdt sig stabilt ved gydepladsen, hvor de vogtede over æggene. Det var således kun sandarthunnerne der udgjorde en reel trussel mod smoltene. De opholdt sig til gengæld midt i madfadet, dvs. i den nederste del af søen sammen med ørredsmoltene. Smoltene havde nemlig i en anden undersøgelse vist uvilje mod at forlade søen gennem sluserøret, og havde derfor en vis opholdstid nederst i søen.

Nok om det. Det er nemlig mit møde med Bygholm Sø, jeg gerne vil fortælle om. Før specialet havde jeg en lille smule lystfiskererfaring fra Norge, hvor jeg har boet med mine forældre. Mit kendskab til ferske søer og åer var dog meget begrænset, idet havet altid har haft min store interesse. Jeg fik dog Bygholm Sø helt ind under huden. På mange måder.

En af de første store udfordringer var at sejle søen rundt med alle dens forhindringer helt inde under land. Med mig havde jeg en GPS, så jeg efterfølgende kunne lave et digitalt kort over søen på min computer. På dette kort registrerede jeg de pejlede fisk. Vi pejlede alle 40 fisk en gang om ugen i et helt år. I tillæg lavede vi 10 tredøgnsundersøgelser, hvor vi pejlede fiskene 4 gange i døgnet. Det gav en masse interessante prikker på mit kort, men også mange spændende og for mig helt nye oplevelser, som da jeg f.eks. kom sejlene med fuld fart en mørk vinternat og helt uforberedt bankede ind i en iskant midt i søen. Da kunne jeg mærke at jeg levede og resten af det døgn, måtte jeg pløje mig gennem isen som en anden isbryder på jagt efter de mærkede fisk. Helt anderledes var sommernætterne med nattergalesang og let tusmørke, som skabte en tryg og nærmest magisk stemning. Så var der mødet med B.L.B  og “Fido”, som på baggrund af egne erfaringer fortalte søens historie. Han blev min ven for livet. Jeg havde også et intenst møde med en ilder. Da jeg efter at have nydt roen på en træstamme ude i vandet rejste mig for at gå ind, var den helt ugeneret af min tilstedeværelse ved at undersøge træets rod kun 1 1/2 meter fra mine fødder.

Vi var 3 personer om at lave tredøgnsundersøgelserne. I første omgang lagde vi ud med at arbejde sammen 2 og 2 og vi arbejdede således 2 døgn hver. Med rutinen blev det dog efterhånden til 1 døgn, hvor vi havde tjansen alene. Til at starte med sov vi bag i en bil fra DFU. Senere indlogerede jeg mig på det offentlige dametoilet! Det var fine forhold med både vand, varme og træk og slip. Yderdøren kunne dog ikke låses, så da min kollega oplevede indbrud i bilen, bandt jeg døren fast til håndvaskens afløb og lagde en hammer under feltsengen. Den ville jeg have truet med, hvis der var kommet ubudne gæster J

Alt i alt gav feltarbejdet det man populært kan kalde “mere hår på brystet” og jeg erfarede at uanset hvor kolde mine fingre blev, kunne de altid varmes op igen. Det som jeg primært bærer med mig i hjertet er dog de fantastiske naturoplevelser og den magi jeg oplevede ved søen. Og hvis I vil vide, hvor man altid kan træffe en gedde eller hvor man skal sejle hen for at få en sandart på krogen, skal I bare spørge. Selv mindes jeg stederne, hver gang jeg kommer på besøg og går min favoritgåtur rundt om søen.

Jeg ønsker BLB tillykke med 75 års jubilæet.

Skriv et svar